Thorninger.com

English version
   
Fotos på denne side er taget af Flemming Thorninger bosiddende nær Gislinge i Holbæk kommune.
   
Flash fotogallerier
   
Udvalg af fotos i html
   
Surrealistiske fotos i html
   

Vejledninger til Photoshop mm

   
Dragan effekt
   
Komposition i fotografi
   
HDR med Photoshop Elements
   
Makrofotografering
   
Ekstrem makrofotografering
   
ND-filter
   
Kontakt
Flemming Thorninger
   

Andre sider

   
Makro og ekstrem makrofotografering - åben gruppe på Facebook
   
Thorninger.net
   
Fotos af fugle
   
Fotos af insekter
   
Rejse til Kina
   
Sonneruplund.dk
   
Æblesorter
   
   
   
 
   
   

 

 

 

 

 

 

 

Makro og ekstrem makrofotografering.

Makrofoto af svirreflue.  | Makrofotografering
Makrofoto. Svirrefluen er taget med Nikon 60mm makro objektiv og PK-13 mellemring på D7000. Belyst med Nikons makroblitz sæt R1C1. Blænde 22. Optagelsen er håndholdt.

Makro fotos er nærbilleder af små ting. De fleste makro objektiver er bygget, så de kan opnå en forstørrelse på 1:1 på filmplanet. Et insekt på 8mm fylder 8mm på filmplanet. Med udstyr som bælg og mellemringe kan man opnå endnu større forstørrelser. Jo større forstørrelse jo sværere bliver det at få placeret focus korrekt. Skarhedsdybden (DOF) bliver også meget lille.

For at løse problemet med den lille skarphedsdybde, kan man benytte teknikken focus stacking, hvor man tager en række fotos, hvor fokus er flyttet lidt for hver foto. Billederne bliver så sat sammen i specielt software. Det der er i fokus i de enkelte billeder bliver sat sammen til et billede med stor skarphedsdybde.

Focus stacking giver mulighed for at man kan komme endnu tættere på med f.eks mikroskop objektiver og stadig få billeder med stor skarphedsdybde som på fotoet af svirrefluen herunder.

Ekstrem makrofotografering af svirreflue.  | Makrofotografering
Ekstrem makrofoto (mikrofotografi). Denne svirreflue er taget med Nikon mikroskop objektiv 10X CF E påsat D7000. Stacked af 180 billeder. Belyst med nikon remote elektron blitz SB-700. Styret af SU-800.


Ekstrem makrofotografering med Nikon 60mm makro objektiv.

Makrofoto udstyr. Nikon 60mm makroobjektiv med mellemringe.  | Makrofotografering
Makrofoto udstyr. Nikon 60mm makro og mellemringe. En SU-800 til at styre remote blitz. Udstyret er monteret på en Stackshot makro skinne, der kan programmeres til at tage det ønskede antal fotos for focus stacking.

Med nærbilleder, hvor man bruger focus stacking, er det absolut nødvendigt, at man undgår vibrationer, samt at man sikre en ensartet belysning.

På billedet er vist en Stackshot skinne, der kan programmeres på mange måder til at tage det ønskede antal billeder over den ønskede afstand.

Lange lukketider giver nemt vibrationer til udstyret, der forhindrer skarpe billeder. En flash, der kan holde til mange flash udladninger, er ofte den bedste løsninger. Nogle motiver lader sig imidlertid bedst fotograferer ved naturligt lys. Edderkoppen nederst er fotograferet i et drivhus ved dagslys, med en lukkertid på 1/40, og hvor spejlet bliver hævet inden billedet bliver taget.

Ekstrem makrofotografering af flue.  | Makrofotografering
Makrofoto. Fotoet er taget med det ovenfor viste udstyr. Stacked af 70 billeder. Belyst med elektronblitz SB-700.
Ekstrem makrofotografering af edderkop.  | Makrofotografering
Makrofoto taget med Nikon 60mm makro objektiv og mellemringe ved naturligt lys. Stacked af 80 billeder.
 
 

Ekstrem makrofotografering - mikrofotografering med Nikon mikroskop objektiver.

Nikon mikroskop objektiver til ekstrem makro fotografering.  | Makrofotografering
3 forskellige Nikon CF mikroskop objektiver.

Ikke alle mikroskop objektiver egner sig til fotografering. Ofte er de korrigeret til at virke sammen med et okular objektiv. Nikons CF mikroskop objectiver har en tilstrækkelig korrektion for kromatisk aberration, samtidig med at de er skarptegnende.

De 3 mikroskop objektiver jeg har prøvet er Nikon CF E 10X, Nikon CF M 10X og Nikon CF EPI 5X. De 2 første er finite(endelige) objektiver der har en rørlænde på henholdsvis 160mm og 210mm, hvilket angiver afstanden fra objektivet til hvor man kikker i okularet, når de sidder i et mikroskop.

Udstyr til ekstrem makrofotografi.  | Makrofotografering
Udstyr til ekstrem makrofografering. Nikon CF E 10X mikroskop objektiv på kamera D7000. Objektivet sidder i en afstand af ca 15cm fra filmplanet.
Finite objektiver kan sættes på kameraet med anvendelse af bælg eller mellemringe og de nødvendige adaptere. Der er her brugt en konisk RMS-gevind til 42mm adapter og en T2 ring. (Kan købes på Ebay.)
Udstyr til ekstrem makrototografering.  | Makrofotografering
Udstyr til ekstrem makrofografering. Nikon CF EPI 5X mikroskop objektiv på kamera D7000. Objektivet er et infinite objektiv og en tele 70-300mm er brugt til at danne billedet.
Infinite objektiver er korriget til at skulle bruges med endnu et objektiv, der danner billedet og sørger for minimal kromatisk aberration. Med DX formatet og et 5X objektiv skal der bruges en tele på godt 200mm. Til at fastgøre mikroskop objektivet er anvendt en RMS-gevind til 52mm adapter og stepdown-ringe. (Kan købes på Ebay.)
 

Ekstrem makrofotografering - mikrofotografering med Nikon finite objektiver.

Mikroskop objektiv nikon cf e lwd
Nikon mikroskop objektiv CF E Plan 10X LWD.
Nikon mikroskop objektiv CF E Plan 10X LWD. E står for educational, Plan for plan chromatic, LWD står for long working distance. Lang arbejdsafstand er vigtig for lyssætninge. 160 angiver at det er et finite mikroskop objektiv, der er korrigeret til en rørlængde i mikroskopet på 160 mm. Da okularet er ca 10mm, skal objektivet sidde i en afstand af ca 150mm fra kameraets filmplan. Dette objektiv er imidlertid også skarptegnende når det sidder i en afstand af 100 mm. Forstørrelsen bliver så ca 8X.
Ekstrem makrofotografi af sommerfugl med pollenkorn.  | Makrofotografering
Makrofotografi. Billedet er taget med ovennævnte objektiv. Stacked af 100 billeder belyst med elektronblitz SB-700.
Nikon mikroskop objectiv cf m
Makrofotografering med Nikon mikroskop objektiv cf m slwd
Nikon mikroskop objektiv CF M Plan 10X SLWD.
Nikon mikroskop objektiv CF M Plan 10X SLWD. M står for metallurgisk, SLWD står for super long working distance. 210 betyder, at det er beregnet til mikroskoper med en rørlængde på 210mm. Er optimalt i en afstand af 200mm fra kameraets filmplan. M objektiverne regnes for nogle af de bedste til fotografering.
 
Ekstrem makrofotografi af flue.  | Makrofotografering
Makrofotografi. Billedet er taget med ovennævnte objektiv. Stacked af 100 billeder belyst med elektronblitz SB-700.
 
 

Ekstrem makrofotografering - mikrofotografering med Nikon infinite objektiver.

Nikon mikroskop objektiv 5X epi
Infinite mikroskop objektiv fra Nikon
Nikon CF Plan 5X infinite mikroskop objektiv.
Nikon CF Plan 5X infinite mikroskop objektiv. Uendelighedstegnet/0 betyder det er et infinite objektiv, hvorfor det skal påsættes et teleobjektiv på godt 200mm for at opnå den optimale korrektion for kromatisk aberration. Dette gælder for Nikons DX format. WD står for working distance, der her er 22,5mm. EPI betyder at objektivet er beregnet til en bestemt belysnings teknik. Det har ingen betydning for objektivets anvendelse til fotografi.
Ekstrem makrofotografering af sommerfuglen påfugleøje.  | Makrofotografering
Makrofoto. Øje fra sommerfuglen påfugleøje. Taget med Nikon CF Plan 5X infinite mikroskop objektiv. Stacket af ca 100 billeder.
 

Ekstrem makrofotografering med "focus stacking".

Focus stacking er en teknik, der kan bruges til at forøge skarphedsdybden ved alle typer af fotografi.

Men især ved ekstrem makrofotografi er det en teknik, der er nødvendig. Ved forografering med mikroskop objektiver, er det ofte nødvendigt med flere end 100 fotos, hvor fokus er flyttet lidt for hvert foto.

Skal der bruges mange billeder, er det nødvendigt med en makro skinne kamreraet kan køre på. Selv bruger jeg en Stackshot makro skinne med en lille motor, der kan programmeres til at tage det ønskede antal billeder med den ønskede afstand.

Specielt software bruges til at sammensætte billederne for at få et billede med stor skarphedsdybde. Af godt software er der Helicon Focus og Zerene Stacker. Helicon Focus er hurtigt og nemt at arbejde med. Zerene Stacker er meget langsomt, hvis der er mange billeder, der skal "stackes", men kan i visse situationer give klarere billeder. Der er et gratis program, der hedder CombineZP, der giver gode resultater. Det er også langsomt, hvis mange billeder skal "stackes".

Eksempel på foto hvor stacking teknik er anvendt.  | Makrofotografering